Hjælp til digital rådgivning og markedsføring

Google Search Console Guide: Find Dine Næsten Top 3 Søgeord

Google Search Console: Find dine "næsten top 3"-søgeord i 7 simple trin

Brug Google Search Console som SEO værktøj

Hvis du arbejder med SEO, ved du sikkert, at der er lang vej fra placering 15 til top 3. Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at der gemmer sig en guldgrube i din Google Search Console. Søgeord hvor du allerede ligger på placering 5-15, og som kun mangler et sidste skub for at nå top 3?

I denne guide viser jeg dig præcis, hvordan du finder disse lavthængende frugter, og hvad du skal gøre ved dem.

Hvorfor placering 5-15 er så værdifulde

Måske giver det en bedre forståelse, hvis vi sætter lidt tal bag ved de forskellige placeringer, som også er med til at understrege hvorfor SEO er så vigtigt.

  • Placering 1: ~32% CTR (klikrate)
  • Placering 3: ~10-15% CTR
  • Placering 8: ~3% CTR
  • Placering 15: ~1% CTR

Der er 10 organiske placeringer på side 1 – så ligger du under placering nr. 10, så er du på side 2 på Google.

Så eksempelvis hvis du flytter et søgeord fra placering 8 til placering 3, kan du altså få 5 gange mere trafik – uden at skulle kæmpe for helt nye søgeord.

Det smarte ved denne øvelse er også, at Google  allerede har fundet dit indhold relevant. Du ranker jo allerede på det. Du skal måske bare optimere lidt på det.

SEO er ikke død, langtfra udtaler SEO-specialist Thomas Ulvedal

“At tjekke Google Search Console burde være på din liste over faste opgaver”  udtaler SEO-specialist Thomas Ulvedal

Hvorfor så få bruger Search Console aktivt

Jeg har arbejdet med digital markedsføring i over 20 år, og jeg oplever det igen og igen. Virksomheder logger ofte kun ind i Google Search Console, når de får en mail med en advarsel.

Så hvorfor ikke bruge Search Console systematisk og som et af dine foretrukne værktøj. Det er gratis. Det er præcist. Og det fortæller dig, hvad Google rent faktisk synes om dit website. Ikke hvad en tredjeparts-værktøj tror Google synes.

Det betyder naturligvis ikke at du ikke samtidig kan arbejde med andre værktøjer som Ahrefs, Accuranker eller lignende programmer, det gør jeg også selv.

Trin-for-trin guide: Find dine næsten-top-3-søgeord

Trin 1: Log ind på Google Search Console

Gå til search.google.com/search-console og vælg dit website fra dropdown-menuen øverst.

Har du ikke sat Search Console op endnu? Det tager 5 minutter,  og er ofte noget af det første jeg anbefaler til mine kunder.

Trin 2: Gå til "Effektivitet"

I menuen til venstre finder du “Effektivitet” (på engelsk hedder det “Performance”).

Klik på “Søgeresultater” det er her de sjove tal gemmer sig.

Trin 3: Aktiver "Gennemsnitlig placering"

Øverst på siden ser du fire bokse:

  • Samlet antal klik
  • Samlet antal eksponeringer
  • Gennemsnitlig CTR
  • Gennemsnitlig placering

Klik på checkboxen ved “Gennemsnitlig placering”, så den bliver aktiv (bliver orange). Nu kan du se, hvor dine sider faktisk ranker.

Trin 4: Juster tidsperioden

Vælg en relevant periode – jeg anbefaler typisk minimum “3 måneder” for at få et stabilt billede af dine placeringer. Undgå meget korte perioder (7 dage), da der kan være store udsving, såsom helligdage, Black Friday og lignende.

Thomas Ulvedal indehaver af Ulvedal & Co
Trin 5: Scroll ned til "Forespørgsler"

Under grafen finder du en liste med alle de søgeord (forespørgsler), dit website vises for. Her ser du:

  • Søgeordet
  • Antal klik
  • Antal eksponeringer (hvor mange gange det er blevet vist)
  • CTR (klikrate i procent)
  • Gennemsnitlig placering
Trin 6: Sorter efter placering

Klik på kolonneoverskriften “Placering” for at sortere listen. Find nu manuelt de søgeord, der ligger mellem placering 5 og 15.

Pro tip: Kig især efter søgeord med høje eksponeringer. Et søgeord på placering 8 med 5.000 eksponeringer om måneden har ofte et langt større potentiale end et på placering 6 med kun 50 eksponeringer (medmindre at søgeordet er forretningsvigtigt og skaffer en masse konverteringer)

Trin 7: Eksporter dataen (valgfrit)

Hvis du har mange søgeord, kan det være lettere at eksportere dataen til Excel eller Google Sheets. Klik på “Eksportér” øverst til højre og vælg dit foretrukne format.

I Excel kan du nemt filtrere på placering 5-15 og sortere efter eksponeringer.


Jeg arbejder typisk bare i Google Search Console, medmindre at der er tale om rigtig mange søgeord.

Hvad gør du med de fundne søgeord?

Nu har du din liste. Men hvordan kommer vi så videre herfra?

Denne step-by-step tilgang kan hjælpe med at flytte dine søgeord

1. Prioriter efter potentiale

Start med søgeord, der har:

  • Høje eksponeringer (mange søger på det)
  • Placering 5-10 (lettere at flytte end 11-15)
  • Kommerciel værdi (søgeord der konverterer til kunder)

2. Analyser den eksisterende side

Klik på søgeordet og vælg fanen “Sider” for at se, hvilken side der ranker. Åbn siden og stil dig selv disse spørgsmål:

  • Er indholdet opdateret og fyldestgørende?
  • Besvarer det brugerens søgeintention?
  • Er title-tagget optimeret og klikvenligt?
  • Er meta-beskrivelsen overbevisende?
  • Bruger siden søgeordet naturligt i teksten?

3. Tjek konkurrenterne

Søg på det pågældende søgeord i Google (brug inkognito-tilstand). Se på de 3-5 øverste resultater:

  • Hvad gør de, som du ikke gør?
  • Er deres indhold længere eller mere dybdegående?
  • Har de bedre struktur (overskrifter, punktopstillinger)?
  • Har de videoer, billeder eller andre medier?
  • FAQ bokse oplever jeg ofte som en af de ting der adskiller dig fra konkurrenterne

4. Optimer dit indhold

Baseret på din analyse, foretag følgende:

Title-tag optimering
Dit title-tag er ofte det første, folk ser i søgeresultaterne. (Altså din klikbare overskrift) Sørg for at det er:

  • Relevant (inkluder søgeordet naturligt)
  • Klikvenligt (få folk til at ville klikke)
  • Under 60 tegn (så det ikke bliver afskåret)

Indholdsoptimering

  • Opdater forældet information
  • Udvid med manglende afsnit baseret på konkurrentanalyse
  • Tilføj relevant multimedie (billeder, videoer)
  • Forbedre strukturen med klare H2- og H3-overskrifter
  • Sørg for at søgeordet optræder naturligt i teksten

Meta-beskrivelse
Selv om det ikke direkte påvirker ranking, påvirker det din CTR. Skriv en beskrivelse, der:

  • Opsummerer sidens værdi
  • Inkluderer søgeordet
  • Er under 155 tegn
  • Indeholder en opfordring til handling

5. Styrk sidens autoritet

En af de mest effektive måder at booste en sides ranking på er at:

Tilføj interne links
Gå igennem dit website og find relevante sider, der kan linke til din målside. Brug beskrivende anker-tekst, der indeholder variationer af dit målsøgeord.

Opbyg eksterne links
Hvis siden mangler autoritet, overvej at:

  • Få links fra branchemedier
  • Skrive gæsteindlæg
  • Dele indholdet på sociale medier
  • Nævne eksperter, der kan linke tilbage
  • Overvej om du skal købe dig til relevante og gode links

6. Mål resultaterne

Efter 4-6 uger, gå tilbage til Search Console:

  • Sammenlign perioden før og efter dine ændringer
  • Se om placeringen er forbedret
  • Tjek om CTR er steget
  • Overvåg den faktiske trafik i Google Analytics
salgstragt eller sales funnel

Almindelige fejl at undgå

Fejl #1: At glemme søgeintention

Du kan optimere en side perfekt teknisk, men hvis den ikke matcher, hvad brugeren søger efter, vil den ikke ranke højt.

Eksempel: Hvis folk søger på “bedste løbesko til begyndere”, vil de have en guide – ikke en produktside, der sælger ét par sko.

Fejl #2: At overfokusere på søgeordsdensitet

Moderne SEO handler ikke om at nævne et søgeord X antal gange. Skriv naturligt og fokuser på at skabe værdi for læseren. Google er blevet meget god til at forstå kontekst.

Fejl #3: At ignorere CTR

Selv hvis du kommer på placering 3, men har et kedeligt title-tag, vil folk klikke på konkurrenterne i stedet. CTR er en vigtig ranking-faktor, så gør dine snippets klikbare.

Fejl #4: At forvente øjeblikkelige resultater

SEO tager tid. Du vil typisk se første forbedringer efter 2-4 uger, men markante ændringer kan tage 2-3 måneder. Vær tålmodig og konsekvent.

Avanceret tip: Segment efter enhed og land

I Search Console kan du også se, hvordan dine placeringer varierer:

Efter enhed: Klik på “Enhed” fanen og se om du ranker bedre på mobil eller desktop. Med over 60% mobile brugere er mobiloptimering kritisk.

Efter land: Hvis du opererer internationalt, kan du se placeringer per land under “Land” fanen.

Dette kan afsløre, at du ligger på placering 12 samlet set, men placering 4 på mobil – så ved du præcis, hvor du skal sætte ind.

Hvor ofte skal du tjekke Search Console?

Mit råd til mine kunder er:

  • Ugentligt: Hvis du er i gang med aktiv optimering
  • Månedligt: For løbende monitorering og vedligeholdelse
  • Øjeblikkeligt: Hvis du modtager en advarsel om fejl

Lav det til en vane at bruge 15 minutter hver uge på at gennemgå:

Nye søgeord der er dukket op

Ændringer i placeringer på dine vigtigste søgeord

Sider med faldende trafik

rådgivning bureau seo digital sparring

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om SEO-strategi

Det afhænger af flere faktorer: konkurrencen på søgeordet, din sides nuværende autoritet, og kvaliteten af dine optimeringer. Typisk ser vi de første resultater efter 4-8 uger, men nogle søgeord kan tage 3-6 måneder.

Ja, men du vil naturligvis have færre søgeord at arbejde med. Hvis dit website er under 6 måneder gammelt, fokuser først på at producere kvalitetsindhold og opbygge grundlæggende autoritet. Efter 3-6 måneder vil du begynde at se søgeord i placering 5-15 zonen

Nej. Prioriter søgeord med høje eksponeringer og kommerciel værdi. Det er bedre at forbedre 5 højpotentiale-søgeord end at sprede din indsats over 50 mindre relevante

Hvad koster SEO?

Det kan skyldes flere ting: konkurrenter har optimeret deres indhold, Google har opdateret sin algoritme, eller dit indhold er blevet forældet. Gå tilbage og følg optimeringstrinnene i denne guide.

Search Console viser Googles faktiske data om dit website. Det er den eneste "sandheds kilde". Tredjepartsværktøjer er gode til konkurrentanalyse og søgeordsresearch, men når det kommer til dine egne placeringer og klik, er Search Console uovertruffent.

Læs min artikel hvor vi går mere i dybden med emnet her: Forskellen på SEO og Google Ads

Ja, hvis du fylder siden med søgeord på en unaturlig måde (keyword stuffing) eller laver andre black-hat teknikker. Hold det naturligt, skriv for mennesker først, og lad søgemaskineoptimeringen komme i anden række.

Google personaliserer søgeresultater baseret på lokation, søgehistorik, og enhed. Search Console viser gennemsnittet på tværs af alle søgninger. Brug inkognito-tilstand hvis du vil se upersonaliserede resultater.

Begge dele. Et søgeord på placering 5 med 50.000 eksponeringer har langt større potentiale end et på placering 5 med 100 eksponeringer. Find balancen mellem god placering og søgevolumen.

Konklusion: Lavthængende frugter giver hurtigere resultater

I SEO-verdenen er der to tilgange (måske 3)

  1. Kæmpe for helt nye søgeord (svært, tidskrævende)
  2. Optimere for søgeord, du allerede ranker for (lettere, hurtigere resultater)
  3.  Kombiner 1. og 2.

Strategien med “næsten top 3”-søgeord hører til kategori 2. Du har allerede gjort basisarbejdet – nu handler det om at finpudse.

Jeg har set virksomheder doble deres organiske trafik på 6 måneder, simpelthen ved at fokusere på at flytte deres placering 5-15 søgeord op i top 3. Det kræver ikke en hær af linkbuilders eller et massivt budget – det kræver systematisk arbejde og Google Search Console.

Har du brug for hjælp med din SEO?

Hvis du vil have hjælp til at identificere dine lavthængende frugter og få dem optimeret, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Jeg tilbyder:

✅ Gratis første konsultation
✅ Konkret analyse af dit website
✅ Ingen binding – kun månedlige aftaler
✅ Transparente rapporter hver måned

Læs mere om mine SEO-ydelser her.

Direktør i Innsteel, Henrik Jespersen udtaler:

“Vi har arbejdet sammen med Thomas omkring vores digitale strategi, SEO, tekniske opsætning af hjemmeside og Meta-annoncering – og resultaterne har været tydelige fra start.

Allerede efter et par måneder lå vi nummer 1 på vores vigtigste søgeord, og trafikken til siden er vokset markant. Thomas har en praktisk tilgang til tingene og fokus på det, der faktisk gør en forskel – ikke bare fine ord og rapporter.

Han har hjulpet os med at få styr på det tekniske, men også med at lægge en retning for, hvordan vi arbejder med vores markedsføring fremadrettet.
Det har givet os både bedre struktur og bedre resultater.

Thomas er nem at arbejde sammen med, holder, hvad han lover, og er god til at forklare tingene, så man forstår dem.
Vi har fortsat et rigtig godt samarbejde, som vi kun kan anbefale andre”

Om forfatteren: Thomas Ulvedal har over 20 års erfaring med SEO og digital markedsføring. Han hjælper alt fra små, mellemstore og større virksomheder med at få mere synlighed på Google gennem praktisk, målbar søgemaskineoptimering og en gennemført digital strategi.

Scroll to Top