Hvad er digital marketing?
Hvis vi lige holder det helt kort og konkret: Digital marketing er markedsføring, der foregår online.
Det handler i grove træk om at tiltrække, engagere og konvertere kunder via digitale kanaler. Det kan være alt fra en organisk søgning på Google til et nyhedsbrev, du sender ud. Formålet er at skabe synlighed og salg – og ofte begge dele.
Digital marketing fylder mere og mere – og med god grund. Vi bruger alle tid online. Vi søger på Google, scroller på sociale medier, klikker på nyhedsbreve og handler på webshops. Det er her, opmærksomheden er – og det er her, digital marketing gør sin forskel.
Men hvad dækker begrebet egentlig over? Og hvordan kommer man i gang?
Denne guide er til dig, der gerne vil opnå en bedre grundlæggende forståelse. Lidt færre 3 bogstavs forkortelser (som denne branche elsker)
Men et forsøg på at give et lidt mere klart overblik over, hvad digital marketing er, hvilke kanaler du skal kende til, og hvordan du bruger det strategisk.
Hvad er de vigtigste digital marketing kanaler?
En simpel definition
Digital marketing = synlighed og interaktion med dine kunder på digitale platforme.
Det kan ske gennem søgemaskiner, sociale medier, e-mail, indhold, betalte annoncer og meget mere.
SEO (søgemaskineoptimering)
Bliv fundet på Google uden at betale for annoncer. SEO handler om at optimere dit indhold og din teknik, så din side rangerer højt i søgeresultaterne.
Konkurrencesituationen i din branche og område spiller naturligvis ind, men typisk tager SEO noget tid om at slå igennem – til gengæld er det nemmere at vedligeholde efterfølgende, så du kan tiltrække organisk trafik.
SEM typisk Google Ads og Bing Ads
Betal for at blive vist øverst. SEM står for “Search Engine Marketing” og inkluderer bl.a. Google Ads. Det er hurtigt og målrettet – men kræver strategi.
Den lidt “lettere” vej til at komme højt i søgeresultaterne. Men det er de færreste ting i livet der er lette, og det samme er tilfældet her med Google Ads.
Det er nemt at komme i gang, men det er også nemt at bruge mange penge på de forkerte ord eller målgruppe, hvis du ikke har en ordentlig strategi.
Social media marketing
Vær til stede der, hvor folk bruger tid og har salgsparaderne lidt nede. Alt efter din(e) målgrupper er der forskellige soeciale medier du kan interagere med din målgruppe på:
Facebook, Instagram, LinkedIn, TikTok, for bare at nævne nogle af de bredere muligheder.
Du kan bruge platformene, både til at opbygge dit brand og nedbryde barrierer mellem dig og din målgruppe, og du kan bruge dem til direkte salg eller konverteringer.
Content marketing
Skab indhold på din hjemmeside, der hjælper og engagerer – blogindlæg, videoer, guides (som denne), e-bøger m.m.
Find ud af hvad din målgruppe spørger om og svar på dette med indhold på din hjemmeside.
Godt indhold bygger tillid, kan vise dine evner og hjælpe dig til at tiltrække de rigtige kunder.
E-mail marketing
Mange tror at nyhedsbrevet er dødt. Men har du et godt eksekveret nyhedsbrev, er det en af de stærkeste kommunikationskanaler du kan have til din målgruppe.
Både i forhold til at generere leads, men også når du skal varme en kunde op salgsmæssigt.
Her har du en unik mulighed for at lave automatiseringer på dine nyhedsbreve og skabe flows til dine forskellige målgrupper af dit nyhedsbrev.
Digital marketing strategi: Hvor starter du?
Et klassisk eksempel på en fejlslagen strategi er, at mange går i gang med lidt af det hele på samme tid – og sjældent får så meget ud af noget det.
Når du skal lave din digitale strategi kan det være godt at have styr på spørgsmål som disse
Hvem vil du ramme? Definér din målgruppe.
Hvad vil du opnå? Flere leads? Mere salg? Øget kendskab?
Hvilke kanaler passer til din målgruppe og dit produkt?
Hvordan måler du effekten? Brug data – og justér løbende.
Digital marketing for begyndere: hvor skal jeg starte?
Du behøver ikke og kan ikke mestre alt fra dag ét.
Start med at forstå din målgruppe og vælg én eller to kanaler, du vil fokusere på. Læg en plan, test, lær – og byg videre derfra.
Og vigtigst: Husk, at digital marketing ikke kun handler om teknik og platforme.
Det handler om mennesker. Om at forstå dem, hjælpe dem – og gøre det nemt at vælge dig til. Husk at mennesker handler med mennesker, og det skinner også igennem i dine tekster og i dit indhold generelt.
Har du brug for hjælp til at lægge en digital strategi?
Så tag gerne fat i os, enten via vores kontaktformular eller ring og tag en snak, eller lad os booke et uforpligtende møde.
Det kan tit være en løftestang til at finde ud af, hvad kan jeg selv lave, og hvor har jeg lige behov for lidt hjælp til at komme i gang.

