Hvordan virker Google Ads?
er du ny i gamet, kan Google Ads kan virke som en jungle. Du har måske hørt om det – måske endda prøvet at oprette en kampagne – men blev ramt af spørgsmål som: Hvordan virker Google Ads egentlig?
Hvad betaler man for?
Og er det pengene værd?
I denne artikel guider vi dig gennem de grundlæggende principper i Google Ads, så du får en forståelse af, hvordan platformen fungerer, og hvordan du som virksomhedsejer, marketingrådgiver eller nysgerrig iværksætter kan bruge det effektivt.
Så læn dig tilbage til denne guide i hvordan Google Ads virker.
Hvad er Google Ads - kort forklaret
Google Ads er Googles egen platform for betalt annoncering. Her kan du som annoncør byde på søgeord, så dine annoncer vises, når folk søger på netop de produkter eller services, du tilbyder.
I modsætning til organisk SEO, hvor du kæmper dig til toppen over tid, kan du med Google Ads købe dig til øjeblikkelig synlighed – men kun hvis du rammer rigtigt.
Hvordan virker Google Ads?
Google Ads er baseret på en auktionsmodel. Hver gang nogen laver en Google-søgning, afgøres det i løbet af millisekunder, hvilke annoncer der vises – og i hvilken rækkefølge. Det afhænger af flere forskellige faktorer:
Dit bud (hvor meget du er villig til at betale pr. klik)
Kvaliteten af din annonce (relevans, klikrate, landingsside)
Konkurrencen på søgeordet
- Hvordan de besøgende interagerer med din hjemmeside (er det relevant for dem)
Du betaler altså kun, når nogen klikker, og ikke bare for at få vist din annonce.
Det betyder også, at Google ikke nødvendigvis viser den højeste budgiver først? En billigere annonce med højere relevans og god landingsside kan faktisk slå en dyrere konkurrent!
Google Ads for begyndere: Hvad skal du vide?
Hvis du er ny i Google Ads, så start simpelt:
Vælg én kampagnetype. F.eks. Søgenetværket (Search Ads), som er den klassiske tekstannonce på Google.
Sæt realistiske mål. Er målet flere leads, webshop-salg eller blot trafik?
Lav målrettede annoncer. Skriv tydelige, relevante tekster, der matcher søgeintentionen.
Brug negative søgeord. På den måde undgår du irrelevante visninger.
Overvåg og justér. Google Ads er ikke “sæt-og-glem”. Lær af dataene og optimer løbende.
Læs også: Sådan kommer du selv i gang med SEO
Fordele ved Google Ads
Google Ads er ikke for alle — men det kan noget særligt, når det bruges rigtigt:
Målbarhed: Du kan spore alt ned til det enkelte klik.
Fleksibilitet: Skru op og ned for budgettet efter behov.
Hurtig effekt: Du er synlig nærmest med det samme.
Målret præcist: Nå brugere baseret på søgeord, geografi, tidspunkt og enheder.
Test og lær: Brug A/B-tests på annoncer og landingssider.
Google Ads vs. Google AdSense — pas på forvekslingen
Mange blander Google Ads og Google AdSense sammen. Kort sagt:
Google Ads = Du køber annonceplads
Google AdSense = Du sælger annonceplads (typisk hvis du har et website)
Så hvis du vil markedsføre dine egne produkter eller ydelser, er det Google Ads, du skal fokusere på.
Skal du selv i gang — eller have hjælp?
Det er rigtig nemt selv at kaste sig over Google Ads. Og mange starter også selv — men har du ikke styr på hvad du laver, så risikerer du at bruge penge uden ret meget effekt. Der skal ikke meget til, før en kampagne rammer ved siden af, eller du får klik fra den forkerte målgruppe, som ikke konverterer.
Er du i tvivl om opsætning, målretning eller strategi? Så kan det være en god idé at få hjælp af en rådgiver, der kender systemet ud og ind.
Over 46% af al trafik fra Google Ads fører til et klik på det øverste annoncefelt – men det betyder også, at du konkurrerer mod mange. Jo skarpere din opsætning, jo større din chance for at vinde den digitale auktion.
Vil du have mere konkret rådgivning eller en hånd med at sætte din første kampagne op? Så tag fat i os – vi hjælper både nybegyndere og dem, der har brændt fingrene én gang før.
